3. november 2021 - Develop

CE-mærke

Alle produkter fremstillet af JBO A/S er CE-mærkede iht. gældende regler for Europæiske Standarder. Alle produkter er testede og CE-godkendte på det af EU udvalgte danske prøveinstitut FORCE Instituttet, DK-2605 Brøndby.
Dokumentation på de enkelte produkter herfor kan rekvireres på foranledning.
Medfølgende manualer og brugervejledninger til produkter fremstillet af JBO A/S vil oftest være på dansk, men kan dog forekomme på engelsk, og køber kan ikke rette krav om at disse skal være på dansk.
Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i produkternes specifikationer.

Ansvar og force majeure. I det omfang JBO A/S i henhold til lov om produktansvar kan gøres ansvarlig overfor køber, er JBO A/S´ ansvar begrænset til produktansvaret, og omfatter således ikke ansvar for eventuel tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab m.v. JBO A/S påtager sig intet ansvar som følge af købers retsforhold overfor tredjemand.

Der tages endvidere forbehold for force majeure, så som arbejdskonflikt, brand, krig, mobilisering, uforudsete militærindkaldelser, beslaglæggelse, valutarestriktion, oprør og lign.

Ansvaret omfatter ikke mangler, som skyldes årsager opstået efter at risikoen er gået over til køber. Ansvaret omfatter f.eks. ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering foretaget af køber, ændringer fortaget uden JBO A/S´ skriftlige samtykke eller reparationer, som køber har udført på fejlagtig måde. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slitage og forringelse.

Det er købers ansvar at indrette arbejdsplads og anvende det købte udstyr korrekt iht. Arbejdstilsynets eller lignende tilsynsmyndigheds bestemmelser.

da_DK